Lydtekniker Kent Münch fortæller om 39 år i DR:

Jeg blev uddannet til lydtekniker på Radiohuset i København:

Radiohuset

Efter 10 år med radioproduktioner, blev jeg ansat i TV produktions afdelingen i TV-byen i Gladsakse:

Studie TV-Byen

I 2006 flyttede DR til det nye mediehus DR Byen, og jeg fulgte med.

Det færdige byggeri

Jeg fortæller hvordan jeg som lydtekniker har oplevet den store udvikling DR har gennemgået:

  • Fra monopol institution til en brik i en righoldig medie verden.
  • Fra 3 radio kanaler, produceret på analogt udstyr med lydbånd og grammofon plader til 7 radiokanaler optaget på digitale medier.
  • Fra 1 TV kanal i sort/hvid, til 3 TV kanaler sendt fra DR-Byen på Amager.
  • Fra Mellembølge sendere til DAB radio og streaming på Internet.

Jeg fortæller om nogle af de udsendelser jeg har lavet, f.eks. “De ringer, vi spiller” med Jørn Hjorting. “Nissebanden i Grønland” og “Det internationale melodi grandprix” fra Parken i 2001.

Til sidst fortæller jeg om opbygningen af DR-Byen, det nye mediehus i Ørestaden.

OBS! Foredraget kræver ingen tekniske forudsætninger, blot at du har interesse for det som kommer ud af din radio eller TV apparat. Jeg vil undervejs give et indblik i hvad en lydteknikers arbejde består af, men på et plan hvor alle kan være med.

Foredraget bliver illustreret af billeder, lydeksempler og videoklip.